|  |
Birkerød Bjørne Indlæg til gruppebladet Oktober 1999 Will'kommen, bienvenu, welcome til en ny æra i Bjørnenes historie. Vi har fået ny klanleder, ja rent faktisk har vi fået hele to styks, men det kan jo ikke komme som den store nyhed for dem, der læser referat, eller kommer til møderne. Jeres - om ikke gamle, så i hvert fald tyndhårede - skriverkarl fortsætter ufortrødent på posten; han sidder bedre fast på sin taburet end en socialdemokratisk minister i modvind. Men lad det nu ligge. Velkommen til de to nye, Mikkel og Marie; og farvel til Lars, der nu må finde en anden måde at omgå korpsets aldersgrænser. Der er blevet sendt et aldeles glimrende referat ud, så det skulle ikke være nødvendigt at remse månedens aktiviteter op i en eller anden tilfældig rækkefølge med mere eller mindre relevante bemærkninger tilknyttet. SÅ HVAD FANDEN SKAL JEG SÅ BRUGE MIN SPALTEPLADS TIL?! Jeg kunne måske henlede opmærksomheden på bagsiden af sidste nummer af Broen, hvor en læserbrevsskribent i Dagbladet Arbejderen ytrer sig om spejdere. Det er næsten tragisk hvor langt væk fra sandheden vedkommende befinder sig. Jeg citerer: " Spejderbevægelsen ser det som sin helt klare opgave, gennem leg og naturoplevelser m.m. at afspore arbejderbørnene fra den klassekamp, som de er en del af, at opdrage vores børn til underdanigt at acceptere det kapitalistiske samfund." Og til det vil jeg udbryde jeg udbryde et ægte kapitalistisk og hovmodigt: "Jeg må le!" Ydermere er vores bevægelse, ifølge skribenten startet af en Amerikansk (uha) officer ved navn Baden-Baden og vi i bliver øvrigt sammenlignet med Hitlerjugend. Jeg kan kun spørge: Hvad så med det Røde Pionerer? Med skrårem og venlig hilsen. P. Plys |