Brugernavn:       Kodeord:       Login automatisk:       Skjul menuen
  
    Forsiden
  
 
 Praktiske Oplysninger 
  Adresselisten  
  Fødselsdage  
  Kalender  

 Diverse 
  Regnskab  
  Afstem/Tilmeld  
  Arrangementer  
  Julefrokost  
  Klankolle  

  Rygter  
  Citater  

  Historie  
  Personlig opsætning  
  Dokumenter  
  Materialer  

  Billeder  


    Birkerød Bjørne
 
Indlæg til gruppebladet
August 2000

Sound Off

Der var noget lunkent ved det hele.
Sommerland?
Sommerland?
Sommerland?
-nååå ja, sommerland -klart klart ja ja!!!
Kanosvindleren fra Åmål havde da aldrig nævnt noget om huller i bunden!?

Synd for dem der pjækkede og blev hjemme fra sommerlejeren. Jeg vil derfor give dem et lille referat fra turen.
Altså det startede med at Roland blev til en Tobit og jeg havde ondt i ryggen (gammel krigsskade!) og pludselig så syntes alle drengene, at det bare var vildt cool, så de efterabede bare helt vildt. Først Roland og siden fik både Lars og FN også ondt i ryggen.
OK. Det virker måske lidt rodet. I må bære over med mig. Vi er lige kommet hjem for en time siden og jeg er fuldstændig blæst, men indlægget skal sendes her og nu, hvis jeg ikke skal nakkeskydes bagfra! Lige nu tror jeg ellers at vi alle sammen dyrker det som Rikke udtrykte så præcist i toget på hjemturen "Nu trænger jeg til at være lidt ensom". Det er sku turens smukkeste citat (lur mig om de mere underlødige ikke allerede er på hjemmesiden).

Først Lidt om vandreturen: Alt gik som planlagt. Dvs. at vi ankom til (Fucking) Åmål i power-permaregnvejr (som fulgte os trofast på resten af turen. Der er nu ikke noget som sande venner). Uheldigvis var der nogen der kom til, at træde på en A-brønd, og så ved vi jo alle sammen hvad der sker (ellers må I se filmen igen!). Efter lidt indkøb og locationhunting i denne berømte by fortsatte vi alle trofast efter FN, der var sådan rimlig lederagtig. Heldigvis havde vi kun det allermest nødvendige med i vores tornystre, da vi også skulle bære rundt på en god vens loganbrød (og jeg som troede, at bly var tungt!) Vi fulgte djævleruten, der bestod af nogle røde mærker langs en whitewater river som FN skråsikkert blev ved med at påstå var en vandresti. Det stod dog lysende klart for den mere rutinerede del af klanen, at det drejede som en dræberflod/sump.
Efter sådan en oplevelse trængte pigerne til kærlighed (tøseord for massage), hvilket jeg med vanlig rutine blandede mig ugenert i (tak for lån af Lisbeth, Holm). Derudover fik vi bl.a. tiden til at gå med at lave gokkestave og bade i søerne, mens helikopteren lurede i baggrunden, uden dog rigtig på noget tidspunkt, at lette! Bademester Holm holdt selvfølgelig vagt, uden så meget som at dyppe tæerne på noget tidspunkt af turen.

På tredjedagen mødte vi et kæmpe bjergmassiv som FN kaldte for en bakke. Selvfølgelig skulle vi over det , i stedet for udenom. Mine værste anelser blev bekræftet, da jeg på vejen op faldt over en vaskeægte skiport til specielslalom, mens FN som sædvanligt nussede rundt og fandt kantareller (lige denne del af indlægget er altså rigtig nok!).
Dagen efter havde Christine fødselsdag (lige midt i permaregnen). Det var egentlig meget hyggeligt, men stemningen blev lidt smadret, da Kim prøvede sig som Voldborg efter, at have haft et drømmevarsel om flere dages slud. Det skulle senere vise sig, at være skræmmende santroligt!

Herefter fulgte kanoturen (vandmængden her var nogenlunde den samme som på den "sti" som vi havde fulgt indtil nu!). Det startede med en uventet svensk nationalleg der hed "Hvem har pivutætte kanoer" Der var heldigvis ret mange vindere! Efter at disse var udskiftet med mere standardiserede tætte kanoer begav vi os ud i rum sø med uhørt vellastede kanoer (i al beskedenhed vil jeg især fremhæve Kims og min egen kano. Navngivet Das Boot 3 eller Tatinic). Efter en bæring, hvor vi fik smadret de sidste rygsøjler bosatte vi os i en ubevogtet åben festsal, hvor de friske af os, lå og knævrede den halve nat, mens Lassedrengen underholdt med viser og guitarspil -pivhyggeligt!

Herefter tog vi turen igennem en sluse med kanoerne. Det er en noget anden måde at opleve sådan en fætter på. Kodeordet er psykostress! Herefter gik tempoet en faktor 17 hurtigere end forventet! Virker dette usantroligt -nej slet ikke. Forklaringen er at i den ene kano sad Lasse og gav den som Noller, mens Christine sad i indianerkanoen og bidrog med Gran Prixets russiske kvad. Magen til naturkatastrofe skal man lede længe efter. Vi andre kunne godt vinke farvel til chancen for at iagttage den Sibiriske Steppestok. Nå pyt, kanoerne skød til gengæld en før uset høj fart for at slippe væk fra dette rædselsscenarie!

Efter ankomsten tog Lasse (med gaffatape om munden), Kim og jeg ud på søen igen for, at styrke vores maskuline identitet ved som jægere, at skaffe føde til stammen, men det gik faktisk ikke rasende godt med fiskeriet i starten. Dette skyldtes dog hovedsageligt at FN psykede os med sine løgnagtige historier om, at han rent faktisk havde fanget noget når han var alene og dertil skal lægges Holms evindelige forsøg på at smide alt mit fiskegrej ud i vandet, i stedet for at benytte dette element til lidt hygiejnisk opgradering til glæde for os andre. Senere lykkedes det dog for os sande lystfiskere at få lidt oprejsning da vores Black Furrys begyndte, at gøre deres arbejde. Så kan I rigtig nok tro at gokkestavene kom på arbejde. Der blev både gokket Aborre og gedder. Det skal dog siges, at dette aldrig var sket, hvis det ikke var for Fiskelarses ubetalelige hjælp - RESPEKT! Efter sådan en succesoplevelse var det en fornøjelse, at kunne sætte sig ned med den medbragte forbindskasse og nyde solnedgangen.

Rent madmæssigt har jeg aldrig oplevet noget lignende på en spejdertur før. Hver aften var der ren luxusspæk til folket. Der kan bl.a. nævnes Pizza a la Dalsland som bare et af turens gourmetagtige højdepunkter. Der var ikke pulver-nitte-mad. Til frokost frådede vi i en hel række af danske og svenske rariteter. Her skal specielt fremhæves FNs Loganbrød (på nudansk: Granitbrød) som en kulinarisk nydelse ( eller måske mere præcist: Kulinarisk prøvelse).
Morgenmaden bestod derimod af mere traditionel havregrød. Men heller ikke her var noget som det plejede. Det viste sig nemlig, at vi havde fået en vaskeægte morgenidiot med på turen. FN påstod nemlig, at han bliver kulret, hvis han sov for meget! (Jeg mener stadigt, at spørgsmålet er, om man KAN sove for meget? -MEGET MÆRKELIG MAND!- Meget spejderagtig!) Under alle omstændigheder, så var der ikke den traditionelle slåskamp om, hvis tur det var til, at lave klistret morgenspæk. Hver morgen stor alle bjørnene op, når FN sagde, at havregrøden var serveret (jeg gentager: Meget mærkelig mand!), lige med undtagelse, af den morgen, hvor det lykkedes for Kim, Fiskelars Og undertegnede at komme først ud af poserne for, at lave luksusspæk til morgenmad: Vi kreerede et lille sundt og velnærende morgenmåltid bestående af røræg, bacon og Heinz baked beans med Heinz ketchup og friskbrygget kaffe til. Jeg ved ikke hvilken del der fik badenymferne til, at gå på fællesspadestik, men et pudseløjerligt syn var der i hvert fald (altså sådan beluret lidt fra distancen. Det kan godt være at et "extreme close up" ville ødelægge en del af det pudseløjerlige). Hvad være var, at vi aldrig fandt ud af hvad, der forårsagede at Lasse og Holms tarmsystemer gjorde mere end almindeligt opmærksomme på sig selv. Uden at støde nogen så tror jeg godt man kan skrive, at det stort set var ulideligt at være i deres selskab, på markant store dele af turen. Hvis vi bare havde fundet kilden til denne råddenskab, så kunne vi nok havde frasorteret denne del af vores fødekilder. Personligt tror jeg de to personager har fået hele Dalslands økologiske balance til at blive til en økologisk ubalance med uoverskuelige konsekvenser for det igangværende årtusinde!

Vi havde også et slikforbrug af usete dimensioner. De 16 bjørne i kanoerne havde i alt 40 kg sidespæk med i kanodelen af turen. Dette skyldtes tildels, at vi på vandreturen faldt over en vaskeægte slikfabrik, som vi plyndrede til sidste sukkerkorn. Dette udmøntede sig i en udpræget sukkerlede på turen. Dette sås bl.a. ved Tatinic, der fungerede som slikpoliti i starten borede de andre kanoer i rum sø og stjal af deres slik (meget normalt). Da vi alle uventet fik nedtur af slikket forandrede slikpolitiet pludselig mærkbart sin firmaprofil. Herefter sejlede vi rundt og kastede vores ulidelige marabouplader ned i de andres kanoer og skyndte os væk inden de kunne nå at kaste dem til bage igen (hæ hæ hæ).
Ellers holdt vi traditionerne i hævd på turen. Kong Christian blev vanen tro afsunget hver dag ved midnat. Hver gang blev alle vers medtaget, hvilket resulterede i at vi nu alle kan hele sangen udenad. Det lød bedre og bedre som turen skred frem. I samme åndedrag skat det nævnes, at der blev taget nogle etiske retningslinier op omkring hvordan denne tradition skal bruges og ikke misbruges. Dette var et vel valgt tidspunkt, da de nye rykker op i klanen om få splitsekunder. På trods af flere timers intens diskussion virker det som om vi på nærmeste var rasende enige. Mere herom på næste bjørnemøde.

I mangel på "jeg savner en motorcykel og skal arbejde hele tiden-stikker-Mikkel" som glimrede ved sit fravær så tog Marie sin lederrolle på sig og tog sig af startråbet til Kong Christian, hvilket unægtelig lå i et andet stemmeleje end en gammel rotte som jeg er vant til høre. Ligestillingen er vist omsider også nået helt ud til vores lille Klan. RESPEKT.
En anden gammel tradition der ikke blev glemt var, at Holm som det første hver dag (som vanen foreskriver), selv når det en sjælden gang imellem var tørvejr lagde sin grønne regnvejsmagnet af en wannabe Gore tex North Face jakke til tørre ved ankomsten til nye landområder.
Selvsamme Holm påtog sig lynhurtig rollen - med sin eklatant kiksede påklædning (her er der ikke kun tale om jakken) som ungdomskriminel hip hopper på adventureagtig genoprettelsestur. Med min socialpædagogiske erfaring mener jeg, at den slags har godt af ansvar. Men jeg må indrømme, at jeg havde overvurderet knægtens ressourcer, da jeg indvilgede i at, vi skulle lade ham føre kortet den en ene dag på kanoturen. Det var sku lige før jeg troede, at jeg havde sagt farvel til min gamle mor for altid! - Min fejl.

Hjemturen gik som den slags plejer. Vi var alle samme småslatne, grimme og lugtenende og alligevel kommer man hjem planmæssigt. Eneste forskel er at folk allerede i toget på vej hjem begyndte, at fable om at lave fest for klanen i morgen (dagen efter hjemkomsten). Folk må jo være fuldstændigt psykisk sindssyge! Har de ikke familier, venner, veninder eller kærester de savner, i stedet for at opsøge de samme vanartede personager som de har spasset rundt med de sidste 12 dage i permaregnen . Det har de jo nok ikke og hvis de har så er det godt det samme for så fatter de ikke bjælde af, hvad det er de siger for det er et fuldstændigt uforståelige og indspist sprog som vi nu har udviklet i stedet for vores så stolte gamle modersmål. Min computer kender i hvert fald ikke ordene:
Gokkestave
Fiskelars
Luksusspæk
Pulver-nitte-mad
Fællesspadstik
Regnvejrsmagnet
Psykospejderprojekt
Kanosvindleren
Åmål
A-brønd
Nakkeskydes
Loganbrød
Nolller
Pivhyggeligt
Rædselsscenarie

Summa summarum. Tak for en kanon fed sommerlejr.

OG SÅ SÅ MAN JO LIGE MIG TRO, AT JEG VAR HAM DER BESTEMTE OG SÅ SKULLE KOMME MED ALLE MULIGE IDEER OG MENE ALT MULIGT OM ALT MULIGT!
Jeg tror aldrig jeg har været med på en bjørnesommerlejr før, hvor alle har været så glade og der har været så lidt uenighed og vrissen i krogene - i hvert fald ikke de kroge som jeg kom i! Det er fornøjelse, at være af sted så mange mennesker uden, at der på noget tidspunkt skal diskuteres, hvis tur det er til, at lave maden, tage opvasken osv.
Det kunne selvfølgelig være sjovt med nogle andre rollefordelinger, så vi ikke er så opdelt så meget af køn og alder. Det tror jeg bliver en af vores store udfordringer, hvis vi skal fortsætte den igangværende succes som kæmpeklan med god stemning hos alle, men også med plads og rum til de nye bamlinge.

Min egen kongstanke er at tøserne finder ud af et eller andet psykospejderprojekt (a la når Kim pludselig vil bygge verdens fedeste brændeskjul på fort Nic) som de tænder helt vildt på at gennemføre, så vil oldermændene nok gerne give deres besyv med for at gennemføre det bedst muligt. Jeg tror det er vigtigt, at der fremover kommer visioner til vores virke fra den kant af klanen. Det kunne vi jo nok tage en lille gang knæver om på næste bjørnemøde. Datoen til dette samt Mølleås "sejlads" samt andre arrangementsdatoer må I slå op på hjemmesiden, for nu har jeg netop spist mit sidste loganbrød (Jeg scorede lige to stykker fra FN i toget) og vil gå i seng - drøm sødt!

-P. Plys

Kanoland, kanoland, kanola..........z..z...z....Z......Z..........ZZZZZZZZZZZ