Brugernavn:       Kodeord:       Login automatisk:       Skjul menuen
  
    Forsiden
  
 
 Praktiske Oplysninger 
  Adresselisten  
  Fødselsdage  
  Kalender  

 Diverse 
  Regnskab  
  Afstem/Tilmeld  
  Arrangementer  
  Julefrokost  
  Klankolle  

  Rygter  
  Citater  

  Historie  
  Personlig opsætning  
  Dokumenter  
  Materialer  

  Billeder  


    Birkerød Bjørne
 
Indlæg til gruppebladet
September 2000

Sound Off
(35 fremmødte på sidste Klanmøde, det er jo ligesom ret flot!!!!!!!)
Nu er sommerlandet ved at være en saga blot og vinterens hårde slid banker på vores grotte (hvis det bliver for uoverkommeligt, så kan vi jo bare gå i hi, sådan som bjørne, bamser og bamlinge nu har for vane at gøre om vinteren).
Med lidt held er vi alle nu blevet renset for loganafhængigheden og er parat til lidt aktivitet på den spejderagtige måde, da intro-kalasen for den nye generation vist ikke rigtig kan indgå under denne kategori -men pivhyggeligt var det (og en anelse migrænefremkaldende!).
Det samme var desuden også tilfældet hjemme hos Lisbeth og 29-Nielsen dagen efter vores overlevelsestur i den Nordsvenske vildmark.

Når bladet er på gaden, så har vi forhåbentlig vundet Mølleåsejladsen (not!) og har fyldt vores indre med Colleruphuskyllinger (DM i salmonellarelaterede lidelser). Endvidere har vi sandsynligvis også lige kreeret historiens mest omfangsrige program for den kommende sæson. Udover de sædvanlige traditionsfyldte ture og aktiviteter kan jeg udfra hjernebakkerne lige ymte (lækkert gammelt ord!), at der bl.a. er planlagt:
Klan T-shirts.
Produktion af bjørnevin.
Ildsted ved shelteren på Birkeengen.
Krydder- og frugtsnaps.
Skiferie til Alperne.
Skilt/Indgangsportal til 2. Birkerøds hytte (har de nogen hytte? -eller skal vi ikke også bygge den?)
For troppene bliver der derudover lavet Gillweltur og Juletur.

I indeværende måned skal vi først og fremmest muntre os med at dele 8 fantasillioner telefonbøger ud. Det kommer til at foregå fra den 19 sep. til den 10 okt. Det er sådan et "hvis vi nu alle sammen giver en hånd med, så er det ikke så slemt" projekt. Summa summarum, så er det rigtig godt betalt, hvilket er skyld i, at vi i dag har korpsets sprødeste telte, og at vi kun skulle betale 2/3 af prisen på sommerlejren i år! Den traditionelle grillfråde, der er en del af dette personlighedsudvidende uddelingscircus er selvfølgelig betalt af klankassen.
Som et plaster på såret, så er vi inviteret til Valkyriernes Klankollefest i Svellehytten den 8. september. Vi starter med fællespisning på lokalet kl. 17.30. Temaet er ret draculaagtigt, så alle skal medbringe deres vampyrrober (har vi ikke alle sådan en?). Den klan der har flest deltagere får en eller anden sprød præmie, så hvis vi alle kommer er der vist ingen tvivl om, at vi løber med den!

Den 23. september er der atter lagt i ovnen til et socialt indslag. Da bliver der afholdt Tour de Lejlighed i Kongens København. Vi regner med at der skal besøges ca. 10 lejligheder på denne dag/aften/nat/morgen. For at dette skal lykkedes så skal man nok regne med, at vi starter ved 12-13 tiden. Man kan her forvente en del forskellige initiativer, da det jo på det tarvelige Nørrebro nok bliver noget med brosten og brændende biler, hvorimod på det mondæne Frederiksberg bliver det noget med dresscode i bedste "The great Gatsby"-stil. Herefter håber vi, at Amagerdrengene laver en event for os i fælledparken . Det bliver nok sådan noget med, at vi alle bliver piercet og tatoveret.
Hvis alt går efter planen, så slutter vi af hos Lizzie på Østerbro/Strandboulevarden. Jeg har ikke fantasi til, at forestille mig, at det ikke kommer til indrage et par barnevogne. Alt dette er selvfølgelig kun et ideoplæg. Det eneste der står fuldstændigt fast er, at dette ikke på nogen måde har noget at gøre med de i klanen manglende housewarmings, som bl.a. Holm, Lars, Ulrik og Rune skylder os (gid truslen om surpricehousewarmings må få jer til at tisse i jeres poser om natten!)
Sov godt bamlinge, bamser og bjørne.

Kærligst P. Plys