Brugernavn:       Kodeord:       Login automatisk:       Skjul menuen
  
    Forsiden
  
 
 Praktiske Oplysninger 
  Adresselisten  
  Fødselsdage  
  Kalender  

 Diverse 
  Regnskab  
  Afstem/Tilmeld  
  Arrangementer  
  Julefrokost  
  Klankolle  

  Rygter  
  Citater  

  Historie  
  Personlig opsætning  
  Dokumenter  
  Materialer  

  Billeder  


    Birkerød Bjørne
 
Indlæg til gruppebladet
Oktober 2000

Loganbrød
På utallige opfordringer bringer vi her opskriften på loganbrød. Det er et energirigt måltid, der er perfekt til vandreturen, eller der hvor man bare har brug for noget ekstra energi. En portion på 160 g indeholder 3000 kJ, eller næsten lige så meget som et aftensmåltid.
Filosofien bag ingredienserne i et sådan brød er, at blande ting sammen som er sprængfyldte med energi samtidigt med, at de smager godt. Opskriften her passer sammen i forholdet mellem det tørre og væsken. Så mængden af mel skal man ikke ændre så meget, men fyldet, abrikoser og ligende kan varieres i det uendelige.
Holdbarheden i et loganbrød er lang. Det holder nemt et par uger uden for køleskabet. Personligt glemte jeg to stykker i ovnen. Da jeg fandt dem efter et par måneder, lignede de logan, og smagte som logan.

Opskriften er som følger:
100 g sukker
100 g honning
2 dl olie
2 dl mælk
1-2 tsk salt
50 g tørrede figner
100 g tørrede abrikoser
400 g hvedemel
300 g grahamsmel
200 g rugmel
100 g kokosmel
100 g mandler
100 g chokolade

Sukker, honning, olie og salt varmes i en storgryde. Skær figner, abrikoser og chokolade fint. Bland det hele sammen. Det kan dog være en fordel at vente lidt med chokoladen til blandingen er kølet lidt af. Det hele æltes grundigt. Bagefter hældes det i en form og trykkes godt i ned den. Det skal lægge i et lag på cirka 2 centimeters tykkelse.
VIGTIGT Skær loganen ud før du bager den. Bagefter er det komplet umuligt. Jeg gentager, skær det ud før du bager. Stykkerne skal være på cirka 150 gram.
Herligheden skal bage i cirka 1 time ved 180 grader.
Herefter er det en god ide, at lade det tørre lidt på køkkenbordet en dag eller to, før det pakkes ned i plastposer.
Loganbrød serveres bedst på et fjeld, sammen med en humpel spegepølse.

Velbekomme.