Brugernavn:       Kodeord:       Login automatisk:       Skjul menuen
  
    Forsiden
  
 
 Praktiske Oplysninger 
  Adresselisten  
  Fødselsdage  
  Kalender  

 Diverse 
  Regnskab  
  Afstem/Tilmeld  
  Arrangementer  
  Julefrokost  
  Klankolle  

  Rygter  
  Citater  

  Historie  
  Personlig opsætning  
  Dokumenter  
  Materialer  

  Billeder  


    Birkerød Bjørne
 
Indlæg til gruppebladet
November 2000

2 Quesadillas con bistec, por favor!
Kaere venner.
Her kommer en lille fortaelling fra jeres onkel Rejsende Mac, Jeppe i Mexico (De af jer, der som smaa har fulgt med i "Fraklerne" ved nok, at onkel Rejsende Mac er fraklen Gobos globetrotter-onkel, der rejser kloden tynd og sender et
postkort til ham i hvert afsnit). Jer der har laest de mails, jeg har sendt ind over mailing-listen, vil vide, at jeg stadig har det godt, lever i bedste velgaaende og ikke er doed.
Det er mig en stor aere at faa lov til at bringe min rejsekroenike her paa bladets sider, jeg haaber at jeg kan give et nogenlunde klart billede af, hvad for nogle folk mexikanerne er. Naa ja, jeg skulle jo ogsaa fortaelle lidt om mit eget liv herovre, og der er i sandhed en del at fortaelle om. Hvor skal jeg begynde...?
Det hele startede midt om natten med, at min lille indenrigsflyver (noed)landede paa den bumpede landingsbane i byen Leons lufthavn, der ikke bestaar af meget mere end en ankomsthal og en parkeringsplads.
Jeg tog de foerste par sug af den toerre luft, der virkelig foeles meget anderledes end den derhjemme og fandt frem til min baggage, som bestod af to store kufferter, min guitar og min haandbaggage. Nu var det saa, at jeg forventede at faa oeje paa en lille, smilende mexikanerfamilie, viftende med smaa danske flag og et skilt med "Jeppe Sandholt". Men nej. Ingen vaertsfamilie, intet "Jeppe"-skilt, kun en masse andre folk der omfavnede hinanden og ligesaa stille forsvandt ud af ankomsthallen.
Naa, der stod jeg saa med mine kufferter, guitar og spansk-parleur, og kloeede mig i nakken. Meget maerkeligt...
Det endte med, at jeg fik lov til at laane stedets telefon og ringede til min kontakt i Rotary (Den organisation, jeg rejser med). Det viste sig, at de ikke ventede mig foer om tre dage, og ydermere troede at jeg var fra USA, og ikke fra
Danmark. Ikke desto mindre fik de fat paa min vaertsfamilie, som efter en halv time kom tumlende ind i ankomsthallen, og en time senere var jeg hjemme i det hus, der skulle blive mit hjem for de naeste maaneder.
Nu er der saa gaaet ca. 2 maaneder, og en del ting har forandret sig. Jeg har faaet en del nye erfaringer, og ved nu nok om mexikanerne til at kunne fortaelle lidt om dette maerkelige folk:
Mexico er et land med store forskelle. Jeg har moedt mennesker fra toppen til bunden af samfundet, drukket cognaq af fine glas i en kaempe penthouse-lejlighed i byens luksuskvarter og koebt tyggegummi af en lille tynd 10-aarig dreng paa gaden, der skulle tjene penge til at forsoerge sin familie. Det er underligt, at man kan vade lige fra svimlende rigdom og ud paa gaden til de fattige mennesker. Politiet er nogen bryske faetre, der ikke er blege for at vifte med deres maskinpistoler og tage ladegreb paa deres shotguns midt paa gaden. Ja, jeg holder mig bare i baggrunden og lader vaere med at bede dem faa min kat ned fra traeet...
Ikke desto mindre virker har de fleste mennesker overraskende meget livsenergi, og smiler, naar man siger "buenos dias" til dem.
Et andet karakteristisk traek ved mexikanerne, er deres forkaerlighed for haargel. Ud over at vaere den eneste lyshaarede fyr i byen, er jeg tilsyneladende ogsaa den eneste, der ikke fylder mit haar med en halv daase gel hver morgen. Mexikanerne er vilde det stads! Supermands spytkrylle kan godt gaa hjem og glatte sig ud, naar de mexikanske drenge ruller sig ud med fedtet.
Jeg sparer pengene og bruger de tidlige timer paa bedre ting end at fedte mig ind. Sove, f.eks. Jeg selv bor for oejeblikket hos den oevre del af de sociale lag. Mit hus er kaempestort, med udskaarne traemoebler og hushjaelp, som er en stor, tyk dame som laver min mad, reder min seng og toemmer min skraldespand. Det kan jo godt lyde som den fede deal, men engang imellem kan det godt blive irriterende, da der ikke gaar mange sekunder mellem at hun spoerger, om jeg mangler noget, og naermest staar og kigger mig over skulderen mens jeg spiser, for at fjerne min tallerken i det splitsekund jeg tager den sidste bid. Hun forstaar heller ikke ordene "Nej tak, jeg er ikke saa sulten", og disker straks op med et kaempe bjerg af mad.
Ikke desto mindre skal jeg ikke klage. Maden herovre er for laekker, og tacos er ved at kravle op paa foerstepladsen som min yndlingsspise. Byens bedste taco-joint hedder Taco Don Luis, og er en form for lyn-taco-servering, hvor man skal dukke sig for ikke at faa tortillaerne i hovedet, naar ekspedienterne smider dem frem og tilbage gennem luften. Men de smager BUENISSIMO!
Med hensyn til mine oevrige omgivelser, saa er der ikke meget "dansk moegklima" over det herovre. Alting er knastoert, selv vandet, som man ikke skal drikke alt for meget af. Vegetationen bestaar af forskellige former for kaktusser og stedsegroenne planter, Ikke noget med nedfaldne blade, kastaniedyr og regnorme. Solen er herlig, selvom jeg for tiden kaemper med en flok roede pletter paa hele kroppen som jeg tror/haaber er en slags soleksem. De forsvinder vel snart.
Ellers fordriver jeg tiden med at gaa i skole, som har vist sig at vaere temmelig haard, ingen "special deals" for mig selvom jeg jo bare er en slags "turist". Derudover gaar jeg paa bar, og forsoeger at komme saa meget ud at rejse saa muligt. Endnu har jeg ikke faaet et glimt af havet, men haaber paa at tage til stranden i juleferien hvis ikke foer.
Nu skal jeg vist passe paa, at hele bladet ikke kommer til at handle om mig, der skal ogsaa vaere plads til serioes spejder-info.
I maa allesammen have det forfaerdelig laekkert, og glem ikke at sende et par venlige tanker til Mexico en gang imellem.
Mange hilsener fra jeres korrespondent i Mexico, Jeppe.

PS. Quesadillas er tortillas med smeltet ost. Bistec betyder hakket koed. Smager saa fuglene synger.

Ja, kære bjørne, det var så en lille fortælling fra vores globetrotter kamerat, og her på falderebet vil jeg lige henlede Jeres opmærksomhed på websiden, hvor alle månedens vigtige datoer står. Hvis I ikke har mulighed for at kigge her, så spørg jeres mail-makker.

De varmeste hilsner, P. Plys.